NYT WEBSITE

Rodalon har fået en ny hjemmeside. Vi er glade for at kunne præsentere vores nye hjemmeside, som skal gøre det både nemmere og bedre at være besøgende og kunde hos Rodalon. Målet er, at hjemmesiden skal bruges aktivt med nyheder, konkurrencer, videoer, tips og tricks og meget, meget mere. Vi vil selvfølgelig også gøre vores ypperste for at have en produktside, som opfylder alle krav om information og brugsanvisninger. Vores FAQ, de gængse spørgsmål til de enkelte produkter, vil være en levende side, hvor vi vil prøve at opdatere ud fra alle de spørgsmål, vi modtager. Tag meget gerne et kig på den, før du kontakter os.

ANGÅENDE SPØRGSMÅL

I forlængelse af, at vi har fået ny hjemmeside, så har vi fjernet muligheden for at stille spørgsmål direkte på hjemmesiden. Dét, fordi vi er underlagt den nye persondatalovgivning, som gør det en smule mere besværligt at have personoplysninger liggende. Derfor har vi oprettet en kontaktformular med en dertilhørende E-mail, som er lavet med det formål, at kunden skal få en endnu bedre og hurtigere service. På den måde kan vi også med det samme holde styr på og slette modtagende og sendte E-mails.

NY FAQ

Vi tilpasser vores FAQ, så den svarer til de spørgsmål, vi får ind i mailboksen. Spørgsmål til produkter, marketingforespørgsler, ris, ros eller andet kan sendes til den E-mail via vores kontaktformular, hvorefter en medarbejder vil svare direkte. Vi sætter pris på vores kunder og jeres meninger, hvorfor du endelig må skrive ind, hvis der er noget, du ønsker i forhold til produkter, eller hvis der er noget på vores hjemmeside, som du synes mangler.

SOCIALE MEDIER

Vi vil i samme ombæring gøre opmærksomme på, at vi har en Facebook, hvor vi ligeledes vil poste flere nyheder, tips og tricks og meget andet. Hvis du vil være opdateret og følge Rodalon, så hop ind på Facebook og giv os et like. Det kan være, vi poster et trick, du ikke kender til.